TRYK HER- Så kommer du tilbage til forsiden...
Kennel historie

Det hele startede for snart 30 år siden helt tilbage i 1974 da min fætter Knud-Erik, købte sin første hund. Han hed Django .Han var en “rigtig” brugshund. Hans aner gik over den gamle brugshundelinie Bandit v. Lierberg. Knud-Erik gik virkelig til sagen og Django fik udover BHP 3 og Avlskåring også en lang karrierer inden for Politihundeforeningen og blev endda  PH-kåret i kriminalklassen. Django var faktisk lidt af en berømthed på den tid og var ofte med på opvisninger på diverse dyrskuer og lignende. 
Jeg husker tydeligt mit første møde med Django (på det tidspunkt anede jeg intet om hunde) hvor Knud-Erik hev mig ud i naturen og lagde et såkaldt spor, et spor der gik over stok og sten gennem krat og over vandløb og veje. Men Django kunne bare det der og det var faktisk ret imponerende. Django var ligeledes en for sin tid fortrinlig eksteriørmæssig hund og heldigvis fik Knud-Erik i 1982 anskaffet sig en tævehvalp efter Django, nemlig Ibsen.

django302

Django

ib_asc

Det var Ibsen der nedkom med det første Jordemoderhus-kuld da hun efter at være blevet parret med den kendte årsvinder fra et af de første hovedavlsskuer i midtfirserne, nemlig Bondo. Den smukke Bondo var efter Zello Blue-Iris og Københavnsvinder Birka, en topafstamning på den tid.
Fra dette A- kuld tilbage i 1985, beholdt Knud-Erik så Ascha. Der var allerede gået nogle år siden jeg hin vinterdag havde set Django i aktion, men skæbnen ville at jeg blev overtalt til at anskaffe familien hund. Så da
Ascha i 1989 blev parret med Derek v. Dannenwaldergrund (bare navnet var jo en test at udtale) hentede vi Dessi hos Knud-Erik i det gamle Jordemoderhus ved Maribo.

For mig som førstegangshundeejer var Dessi ikke en nem hund, hun var ualmindelig temperamentsfuld og ikke særlig social overfor artsfæller. Alligevel fik jeg Dessi gennem en masse sporhundeprøver og vi blev endda SPH-DM deltagere tilbage i 1995. Men udover en masse frisk luft blev interessen for opdræt vakt og jeg blev medindehaver af kennel Jordemoderhuset i 1992 og samme år blev Dessi parret med den danske årsvinder og 2 x V1 på det tyske HZS Folemarkens Jasso. Fra dette Jordemoderhuset’s G-kuld beholdte vi Gesha.
Samme år købte Knud-Erik en anden Jasso-datter Greve
Fair-Play. Disse 2 tæver skulle være grundstammen i kennelens fremtidige opdræt og begge tæver var særdeles lovende klarede sig godt på udstillinger og blev begge avlskåret. Gesha deltog på HAS 1995 og gik et flot fortrinlig i den stærkeste brugshundeklasse tæver der nogensinde var set. Trods en del parringer i ind og udland med disse 2 avlstæver, udeblev de ønskede resultater, selvom der kom mange både smukke og brugelige hvalpe ud af det. De fleste har så glædet deres familier gennem årene og gør det den dag idag.

 

jasso dotre

Af familiemæssige årsager har Knud-Erik ikke været aktiv de sidste par år og har overdraget ansvaret for det fremtidige avlsarbejde til undertegnede. En enkelt hvalp fra R-kuldet efter Fair-Play og årsvinder Lille-Noller Daddy er stadig i kennelens eje og er aktiv avlstæve. Hun hedder Ronja og pudsigt nok nu mor til Kennelens andet A– kuld født i 2003. Men en dag skal Knud-Erik måske have en ”ny” Django og mon ikke det bliver en Jordemoderhuset-hund ?

Sidst men ikke mindst fik jeg den indskydelse helt tilbage i 1996 at købe en hvalp hos kennel Dauløkke. Hun hed Si-Si og nyder nu mest tilværelsen som pensioneret avlstæve. Si-Si er af fin familier efter linien AVKL Dauløkkes Hollie og AVKL Dauløkkes Nim-Nim. Hendes søster Secret-Love er såmænd også AVKL (avlsklasse). Der må lige noget godt i anerne for i 2002 nedkom Si-Si med Y-kuldet og den smukke Yasmina efter senere årsvinder Yello St.-Michaels-Berg, der skaffede kennelens hidtidige største succes ved at blive årsvinder i yngste klasse tæver HAS 2003.

NYT ...

 Juli 2007. ;  Knud-Erik er igang igen, Han har nu en lovende hvalp, Jordemoderhusets Evita, efter Fello v.d. Zomerdijkslanden. SG 24 HZS 2006 samt Hollandsk Yngstevinder 2006 & Jordemoderhusets Yasmina

Sidste nyt....

Det er med stor sorg, at jeg d. 24/6-17.
  Fik den triste besked, at John er død.
  John har været en stor primus motor i vores kennel igennem
  mange år.
  John oplevede,
at hans smukke avlstæve Jordemoderhuset´s Yasmina ,
  skaffede kennelens hidtidige største succes ved at blive årsvinder i
  yngste klasse tæver HAS 2003.
  John´s avlstæve Jordemoderhuset´s Hexe har lige født 4 hvalpe
  efter Zar v.d. Freiheit-Westerholt
  Hvalpene blev født d. 24/6-17.
  John vil blive savnet. Ære være hans minde.
  - Alle vores tanker går til Dorthe og familie.

  Vi er medlem af...


Dansk Kennel Klub.
Schæferhundeklubben for Danmark
og
SV ( den tyske schæferhundeklub)

Har du / I evt. spørgsmål...
- så send en mail til...
kennel@jordemoderhuset.dk